Back
Find your career possibilities

Regnskabschef til Europas største og grønne kontorleverandør

At Lyreco, we believe in working together for tomorrow, which means constantly looking to innovate and evolve so that our employees, customers and business continue to grow and develop. We believe in a culture that values our employees and inspires them to be the best they can be and our core values of passion, excellence, respect and agility play a key part in this. Through a perfect blend of people, technology and our corporate social responsibility strategy, our future looks bright.

Vil du lede og deltage i daglige driftsopgaver og på samme tid være med til at løfte baren yderligere ift. automatiserings- og optimeringsprocesser i en international virksomhed? Så er det lige dig, vi søger.

Med reference til finansdirektøren bliver du en del af Lyreco’s finansafdeling i Roskilde, hvor du vil få 15 dygtige og engagerede kolleger. I Accounting-teamet har vi bl.a. ansvar for måneds-, kvartals- og årsafslutning for Lyreco’s danske forretning med en samlet omsætning på 600 mio. kroner. Vi er ejet af et fransk moderselskab, til hvilken der aflægges rapportering.

En hverdag med ledelse, hands-on opgaver og stor frihed 

Du vil blive en del af finanslederteamet og få ansvaret for Accounting. Der er et fortsat ønske om at gøre Accounting mere forretningsorienteret, hvorfor en del udviklingsprojekter ligger i pipeline. Du vil fungere som finansdirektørens højre hånd, og der vil være rig mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdsgange og udfordre eksisterende procedurer. Samtidig vil du få en stor kontaktflade i organisationen, og flere af aktiviteterne vil forgå i tæt samarbejde med dine kolleger i Danmark og Frankrig.

”Du får en høj grad af frihed til selv at tilrettelægge arbejdsdagen og præge opgaverne, og hvor du bliver en central aktør i en finansafdeling under forandring. Så hvis du savner en varieret hverdag med ad hoc-opgaver, hvor du samtidig indgår i udviklingsprojekter i en veletableret virksomhed med gode kolleger, så har du jobbet her,” fortæller finansdirektør Christoffer Wriedt.

Vores sociale arbejdsmiljø er en høj prioritet. Vi ved, at når vi har det sjovt sammen, så stiger kvaliteten og produktiviteten.

Du bruger bl.a. din arbejdsdag på at:

  • uddelegere opgaver til dine 4 kolleger i Accounting, som du har ledelsesansvar for, samt løbende indkalde dem til teammøder og 1:1 samtaler
  • være en aktiv spiller i integration af netop opkøbte konkurrent
  • udarbejde måneds-, kvartals- og årsrapportering, herunder afvigelsesforklaringer
  • udarbejde skatte-, moms- og afgiftsregnskaber samt afvigelsesforklaring
  • klargøre materiale til revision og løbende dialog
  • udvikle interne forretningsgange, processer og kontroller ud mod forretningen med fokus på automatisering
  • sørge for controlling af vareflow og sikre korrekt lagerværdi
  • have ansvar for Lyrecos forsikring og investeringer, osv.

Bliv leder for et ambitiøst og ansvarsbevidst team

Vores finansafdeling består af afdelingerne Payroll, Credit Management, Controlling samt Accounting, som du skal drive. Teamet kendetegnes ved at sætte ambitiøse mål og efterleve princippet ved at være ”best in class” i alt, hvad der bliver leveret. Samtidig vil du blive en del af et fantastisk team, hvor frihed, ansvar og faglighed er nøgleord.

Arbejdsmiljøet i teamet er uhøjtideligt, og samarbejde på kryds og tværs i hele organisation er et must for at opnå vores mål med både store og små projekter. Det er derfor afgørende, at du har gode samarbejdsevner og forstår at udtrykke dig klart og præcist.

Du har styr på regnskaberne og lyst til ledelse

Du har en relevant økonomisk eller regnskabsmæssig baggrund, som fx cand.merc.aud., HD-R el.lign., og du har flere års relevant erfaring fra en lignende rolle.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • har haft ledelsesansvar – en fordel, men ikke et krav   
  • er proaktiv, engageret og trives i et spændende og udfordrende job
  • har erfaring med analyser og kritisk bearbejdelse af disse
  • muligvis har erfaring med SAP, men det er ikke et krav
  • er velbevandret i Excel
  • taler og skriver dansk flydende og har gode kundskaber i engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Hvad kan Lyreco tilbyde dig?

En international virksomhed, som er markedsledende inden for kontorartikler og services. Som virksomhed har vi særligt fokus på bæredygtighed. Vi har et stort udvalg af grønne produkter samt et udviklingsprojekt, Lyreco For Education, hvor vi bygger skoler og sørger for skolegang rundt om i verden.

Du vil blive en del af et internationalt miljø, hvor vi ved, at det gode samarbejde mellem afdelinger er meget vigtigt. Vi er med til at drive vækstagendaen i Danmark, og det gør vi på en måde, der både er profitabel og bæredygtig. Samtidig bliver du en del af en afdeling, der er centrum for at finde løsninger og har fokus på optimering og muligheder.

Som medarbejder i Lyreco Danmark vil du også opleve:                    

  • en fantastisk atmosfære
  • fagligt dygtige kollegaer, der altid er klar til at hjælpe
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • fleksible arbejdstider
  • en svanemærket kantine, der tilbyder økologisk og bæredygtig mad
  • træningsfaciliteter.

Er du vores nye regnskabschef?

Ser du dig selv som regnskabschef hos Lyreco i et spændende og varierende job med gode udviklingsmuligheder? Så send din ansøgning samt dit CV senest d. 31. december 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt finansdirektør Christoffer Wriedt på telefon +45 23 33 11 99.