Kaffekop1

Sådan vælger du den rigtige kaffemaskine

Sådan vælger du den rigtige kaffemaskine

At vælge den rigtige kaffemaskine kan være meget svært. Udvalget af kaffemaskiner er nemlig bredt, og maskinernes funktioner er mange og til tider vidt forskellige. Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke behov en kaffemaskine skal opfylde.

Tiden fra før du starter kaffemaskinen, til du har en færdig kop kaffe eller kande, varierer meget. Kaffemaskinens type har ikke nødvendigvis noget at sige, for selvom en maskine på kapsler brygger hurtigere, fordi der kun er tale om en enkelt kop, kan der alligevel gå tid, hvis flere skal have kaffe på én gang. Af den grund skal du kigge på antallet af kaffedrikkere i virksomheden og måske endda undersøge, hvor mange kopper kaffe, der bliver drukket på daglig basis.
Det har nemlig stor betydning for kaffemaskinens kapacitet. Derudover er det også afgørende for, om det skal være filterkaffe, kaffekapsler eller espressobønner, maskinen benytter sig af.

Kaffehygge1

Hvilken kaffetype er rigtig for jer?

Der er ingen tvivl om, at en maskine, der brygger filterkaffe, er billigere i drift end en maskine, der benytter kaffekapsler. Det gælder især, hvis der er mange kaffedrikkere i en virksomhed. Ikke desto mindre bidrager kaffekapslerne typisk til mindre spild, eftersom de kun brygger en enkelt kop kaffe ad gangen. Hvis man kun drikker en enkelt kop kaffe, vil det nemlig være uhensigtsmæssigt og spild at brygge en hel kande filterkaffe. Typisk kan en kaffemaskine med stor kapacitet dog også godt brygge mindre mængder.

Hvis der er mange kaffedrikkere, fra 6 mennesker og op, i virksomheden, er det smart at vælge en maskine, der brygger en større mængde filterkaffe, men er der omvendt ikke særligt mange kaffedrikkere, giver det ofte mere mening at benytte sig af kaffekapsler.

kaffehygge1

Sådan holder du kaffen varm

En lunken kop kaffe er ikke meget værd, og hvis du gerne vil undgå det scenarie, kan du enten hælde den bryggede kande kaffe i en termokande med det samme eller finde en kaffemaskine med varmeplader. Du finder som regel filterkaffemaskiner med en eller to varmeplader, og det er en god løsning til dig, der gerne vil holde kaffen varm, indtil den skal drikkes.

kaffe pause hvidt køkken

Hvor mange kaffevarianter skal maskinen kunne brygge?

Der findes et væld af forskellige kaffevarianter, og lige så mange medarbejdere I er, lige så mange præferencer er der også. Skal I kun have filterkaffe og i så fald hvilken? Skal I have forskellige kapsler til en kapselmaskine? Skal I have en maskine, der kværner friske bønner? Eller skal I have en totalløsning i form af en fuldautomatisk kaffemaskine? Ved at vælge en fuldautomatisk maskine kan I både lave filterkaffe, caffe latte, cappuccino, americano og meget andet. I er altså dækket godt ind, og der er sandsynligvis noget for enhver smag.

Kaffemaskine/bryg

Hvor lang bryggetid har maskinerne?

Udover at der er forskel på kapacitet, har kaffemaskinerne også forskellige bryggetider per kande eller kop, hvilket også har betydning for dit valg af kaffemaskine. Er I eksempelvis mange kaffedrikkere i din virksomhed, er det måske værd at overveje en maskine med kort bryggetid eller flere maskiner. Det minimerer også ventetiden på kaffe. Dertil skal det pointeres, at kaffemaskiner med filter naturligvis også differentierer sig fra hinanden i forhold til bryggetid. Det er altså værd at tage med i overvejelserne, om en kort bryggetid er en fordel, hvis I er mange, der drikker kaffe og holder pause på samme tid.

Kaffevarianter

Se vores store udvalg af kaffe