Sugerør

Så skruer vi ned for engangsplasten

3. juli trådte de første dele af det såkaldte engangsplastdirektiv i kraft.

Det passer meget fint med, at europæerne myldrer ud på strandene, for målet med direktivet er at undgå, at plastaffald generer kystområderne.

Nogle engangsplastprodukter bliver ligefrem forbudt, mens andre skal mærkes, og i de kommende år træder andre dele af direktivet i kraft – fra produktkrav til producentansvar.

Forbud

Forbuddet gælder 10 specifikke produkter, hvor EU-Kommissionen vurderer, at der findes alternativer. Enhver, der har forsøgt at drikke en milkshake med et sugerør i sommervarmen, ved, at det ikke er helt det samme at drikke af et sugerør, der ikke er af plast – men engangssugerør af plast er et af de produkter, forbuddet gælder. De andre produkter er: Vatpinde, engangsbestik, tallerkener, rørepinde, ballonpinde, fødevarebeholdere af ekspanderet polystyren, drikkebægre og beholdere af ekspanderet polystyren samt produkter af oxo-nedbrydeligt plastik.

Mærkning

Mærkningen har til formål at oplyse forbrugerne om, at produktet indeholder plastik, og at det hverken må smides i kloakken eller i naturen. Man skal bruge det mærke, som EU-Kommissionen har designet, og sproget skal det officielle sprog i den medlemsstat, hvor engangsplastikproduktet markedsføres. Dvs. at mærket skal være på dansk i Danmark. Mærket skal sidde på emballagen, dog gælder for drikkebægrene, at mærket skal påføres selve drikkebægrene. Ved multipak skal mærket både påføres selve produktets emballage og multipakningsemballagen. Emballage, der bruges til at præsentere varer eller fylde hylder i butikken, og som forbrugeren ikke får med sig hjem, betragtes som transportemballage eller tertiær emballage, og derfor skal denne emballage ikke mærkes.

Læs mere om mærkningen her

sup-tidslinje.png

Hvad med de produkter, der allerede er i butikkerne eller på lagre?

Produkter, der er forbudt efter den 3. juli 2021 eller som efter 3. juli 2021 mangler den påkrævede mærkning, må fortsat sælges, når bare de er markedsført før den 3. juli 2021. Kravet om markedsføring gælder hvert enkelt produkt og ikke en produkttype, men der behøver ikke at være tale om faktisk/fysisk levering af produkterne, for at der er tale om markedsføring. ”Levering” i relation til markedsføringsbegrebet omfatter ethvert tilbud vedrørende distribution, forbrug, der kan resultere i faktisk levering (f.eks. et købstilbud eller reklamekampagner).

Krav i de kommende år

Flere af engangsplastprodukterne er emballager, og er derfor  omfattet af det udvidede producentansvar for emballage (læs mere her).Derudover medfører engangsplastdirektivet et nyt producentansvar for de omfattede produkter. Det betyder, at producenterne skal betale for oprydning af produkterne, når de henkastes i det offentlige rum – altså ikke kun strande, men også gader og stræder. I løbet af efteråret 2021 skal politisk forhandles, hvordan dette nye producentansvar for engangsplastprodukter skal skrues sammen.

De produkter, der er omfattet, er fødevarebeholdere, drikkebægre, drikkevarebeholdere, bind, tamponer og indføringshylstre, vådservietter, balloner, indpakningsposer og folier, letvægtsbæreposer, tobaksprodukter med filtre og filtre markedsført selvstændigt samt fiskeriredskaber. Tobaksfilter-producentansvaret træder i kraft allerede i 2023, mens det for de øvrige produkter først træder i kraft i 2025.

I forbindelse med, at producenterne betaler til det nye producentansvar, kommer de formentlig også til at betale til de oplysningstiltag, der skal gennemføres ifølge direktivet, men de nærmere retningslinjer herom foreligger endnu ikke.

Endelig stiller direktivet krav om, at hætter på drikkeflasker skal sidde fast på flasken, ligesom der er krav om et indhold af 25 pct. genanvendt plast i PET-flasker i 2025 og 30 pct. i 2030.

Miljøministeriets engangsplastikdirektiv

 

 

Artiklen er oprindeligt skrevet og publiceret af Dansk Industri. 
Så skruer vi ned for engangsplasten