Trivsel

Lyreco sætter fokus på trivsel og sundhed i uge 41

Sundhed er mange ting, og det behøver ikke betyde maratonløb og kilovis af rodfrugter.

Mental sundhed og velvære kan gøre en kæmpe forskel på arbejdspladsen, og hos Lyreco har vi brugt dette års sundhedsuge på at kick-starte et generelt større fokus på vores trivsel og sundhed gennem et væld af forskellige aktiviteter - både fælles og for specifikke afdelinger.

 

 

Foredrag arbejdsglæde

I uge 41 har alle medarbejdere hos Lyreco haft rig mulighed for at komme hinanden ved og styrke fællesskabet både i og på tværs af afdelingerne.

Vi skød ugen i gang med et foredrag for alle om arbejdsglæde ved foredragsholder Thomas Flindt, der gav anledning til både grin, power poses og eftertanke. Kantinen var fyldt med medarbejdere fra alle afdelinger, og der blev serveret sunde snacks i form af frisk frugt og smoothies.

Træning og sundhed

Jan Swensson, personlig træner, har i løbet af ugen hjulpet med at give os inspiration til den fysisk sundhed.

Hver morgen har vores lagermedarbejdere haft mulighed for i hold at komme ned i vores fitnesscenter og få demonstreret en række øvelser, der er særligt gode, når man udfører lige præcis deres job. Øvelserne hænger nu på væggen sammen med en QR-kode med link til en video, hvor Jan viser øvelserne, hvis man skulle have brug for en genopfriskning.

Vores sælgere fik også fornøjelse af Jan, der på et webinar gav dem en række øvelser, der passer ind i deres dagligdag og kan være med til at afhjælpe diverse gener, der kan opstå, når man blandt andet bruger mange timer i bil. 

Ledelsen har desuden uddelt træningselastikker til alle, så der også fremadrettet er mulighed for at holde en aktiv pause i løbet af arbejdsdagen og lave nogle øvelser.

Massage

Den hektiske hverdag sætter sig nemt i både nakke og skuldre.

Customer Care fik muligheden for at blive forkælet af en professionel massør, der kunne hjælpe med at løsne op for nogle af de spændinger, der kan forekomme, når man arbejder meget ved en skærm.

Sindet og velvære

Ditte Lindqvist, personlig udvikler, afholdte foredrag om Mindfullness for de interesserede.

Her fokuserede hun på, hvordan vi effektivt finder balance i vores arbejdsliv og skaber en ro omkring os selv og på den måde får rykket vores grænser som mennesker.

Dans med Marvin

Dans er en sjov og inspirerende måde at røre sig på.

Vores egen dygtige danser Marvin tilbød af to omgange sine kollegaer undervisning i dans, som gav store smil, masser af grin og god motion til de deltagende.

Morgensang

Fredag morgen startede vi ugens sidste dag ud med lækker brunch og festlig morgensang faciliteret af to af vores medarbejdere.

Det var en fantastisk måde at begynde dagen på, og der var god opbakning fra alle fremmødte.

Fredagsbar

Ugen blev rundet af i bedste stil med fælles fredagsbar, hvor der blev serveret lækre mocktails af fire professionelle bartendere.

Ugen har været med til at bygge yderligere bro mellem vores afdelingen, og fremadrettet vil vi have et øget kontinuerligt fokus på trivslen og sundheden på vores arbejdsplads, for man skal være glad, når man går på arbejde.

 

Ros

I løbet af ugen har medarbejderne skrevet ros til de andre afdelinger på plancher i kantinen.

De hænger nu og pryder rundt om i de forskellige afdelinger og minder alle om, at deres arbejde er værdsat af resten af virksomheden.

Vil du lære mere om kulturen og arbejdsmiljøet i Lyreco? Læs mere her

 

Job i Lyreco

Working together for tomorrow
Opdag Lyreco