
Vi investerer i vores nye salgskonsulenter
Hos Lyreco tager vi ikke noget for givet, og det gælder også, når vi ansætter nye sælgere. Det vigtigste er, at de kommer med lysten til at sælge og udvikle sig, og så er det godt med en god portion gå-på-mod.
Når man starter som sælger hos Lyreco, kommer man på et nøje tilrettelagt uddannelsesforløb, hvor vi sætter fokus på karriere og udvikling. Det består af tre moduler og tager omkring tre måneder, hvor alle vores nye salgsmedarbejdere – fra field sales til customer care – får mulighed for at blive trænet i produkter, best practice samt skabe relationer til deres kolleger på tværs af afdelinger.

Der blev taget hånd om mig fra starten af, og jeg var positivt overrasket over virksomhedens engagement i min udvikling og velvære. Det var rigtig rart at mærke, og hele introforløbet gav mit et utroligt stort selvtillidsboost og en ro i mit daglige arbejde med kunder
Forløbet er netop skræddersyet til at opbygge selvtillid og give gode oplevelser i et struktureret læringsmiljø. Det er bygget sådan op, at sælgerne både er ude at besøge kunder, men i løbet af de tre måneder også modtager træning fra vores dedikerede trænere, der har en klar struktur for, hvad der skal nås og hvornår. På den måde oplever sælgerne det bedste fra begge verdener, så det hverken føles som at komme tilbage på skolebænken eller at blive kastet ud på det dybe med hovedet først.

Strukturen over de tre måneder gav mig læring, og et stort overskud til at koncentrere mig om mine kunder. Normalt får man et utrolig kort introkursus, hvorefter man bliver kastet for løverne. Man skal derfor normalt selv lære at strukturere sin hverdag og så først derefter bruge det overskydende overskud på sine kunder
Formålet med forløbet er at klæde vores sælgere bedst muligt på, så de får en følelse af succes allerede fra start. Det betyder absolut ikke, at der ikke er plads til fejl, for det er gerne dem, man lærer mest af. Men vores erfaring viser, at følelsen af at lykkes på egne ben i de første måneder af sin ansættelse gør underværker.

Jeg oplevede en øjeblikkelig effekt af introforløbet, da jeg var på mit første kundebesøg. På trods af at jeg kørte til den forkerte virksomhed, så blev jeg taget utrolig varmt imod derude. Virksomheden valgte at blive kunde hos Lyreco samme dag. Normalt ville jeg have armene over hovedet og være utrolig glad, men jeg var målløs. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at min første dag i marken ville gå så godt.
Forløbet er skræddersyet til at rumme både de garvede og de spritnye sælgere, så der er ikke noget krav om flere års erfaring, når man får job hos Lyreco. De nye sælgere får bl.a. mulighed for at skabe deres egen best practice, da de ikke kommer ud at køre med erfarne sælgere. Det overlader vi til de dedikerede trænere, der har fokus på at give sælgerne den bedst mulige oplevelse helt fra begyndelsen.

Allerede fra starten oplevede jeg god støtte og sparring tæt på samt et alsidigt træningsforløb, hvor jeg hurtigt fik svar på flere af de spørgsmål, jeg oplevede i marken, og det gav en stor tryghed. Programmet bidrager med rigtig meget information, mange kontakter, og det hjælper en med at forme sin egen vej. Det har været givende at se tingene fra et andet perspektiv, blive udfordret og møde indvendinger og få redskaber til at tackle disse.
Efter de nye sælgere har været gennem de tre moduler, skal de bestå en skriftlig eksamen basereret på de ting, de har lært gennem forløbet, og dagen afsluttes med fællesmiddag. Dagen efter har de graduation, hvor de møder op foran et panel bestående af repræsentanter fra ledelsen, heriblandt vores administrerende direktør, samt den regionalt ansvarlige træner. Her får de mulighed for at præsentere sig selv, deres forløb og deres foreløbige salgstal. Derefter er der en produktrelateret test, der gerne har et særligt fokus som f.eks. ergonomi, så sælgerne kan vise deres kendskab til sortimentet. Bagefter holdes der reception, hvor hele ledelsen deltager, og holdet af nye sælgere fejres med champagne, kage og gaver.
Vi søger løbende nye sælgere til vores distrikter rundt om i Danmark, så hold øje med vores jobopslag.

Vi investerer i vores nye salgskonsulenter

Lyreco sætter fokus på trivsel og sundhed i uge 41
