Kaffe_Maskine

Sådan vedligeholder du din kaffemaskine

Nogle steder i Danmark er vandet meget kalkholdigt, og derfor er det vigtigt, at kaffemaskinen bliver afkalket regelmæssigt. Når du afkalker kaffemaskinen, får du en maskine, der ikke blot holder længere men også arbejder hurtigere.

Hvis kaffemaskinen ikke afkalkes, kan den ende med at gå i stykker, men du risikerer også, der kommer rester af kalk i din kaffe. Det vil vi gerne undgå!

 

 

Kaffemaskine/kalk

Producentens afkalkningsmiddel

Du bør altid sørge for at læse brugsanvisningen, der følger med kaffemaskinen, så du ikke benytter afkalkningsmidler, som risikerer at skade den. Typisk anbefaler producenten deres eget afkalkningsmiddel, hvilket som regel er dyrere end husholdningseddike og citronsyre, som dog også er effektive og godkendte alternativer til de dyrere afkalkningsmidler.

Clean_Eddike

Husholdningseddike

Kaffemaskiner kan sagtens afkalkes med husholdningseddike, og selvom noget eddike indeholder sukker, bliver det ikke et problem, da maskinen bliver skyllet igennem med kogende vand efterfølgende. Du blander blot én del eddike med én del vand og hælder det i kaffemaskinen, dér hvor du normalt ville hælde vand i, når du skal lave kaffe. Efterfølgende skyller du maskinen to-tre gange med kogende vand.

Citron i vand

Citronsyre

Du kan også vælge at afkalke din kaffemaskine med citronsyre, som er uhyre effektivt. Bland én spsk. citronsyre op med én liter vand, og kør det igennem maskinen på samme måde som husholdningseddiken. Slut ligeledes af med at skylle maskinen igennem to-tre gange med kogende vand.

webshop_2

Køb afkalkning hos Lyreco